Sundhed er også, at stoppe op og finde tid til fordybelse, nærvær, at finde ro og opleve mindre stress

 

Onsdag morgen havde jeg en god snak med en kollega, som jeg siden ikke har kunnet slippe. Det var ikke fordi, det var en lang snak. Alt i alt varede den måske 5 minutter, men det var en hudløs ærlig og livgivende samtale om stress. Om hvor nemt det er, at blive fanget i at leve et fortravlet og stresset liv. Hun brugte udtrykket hamsterhjulet, og jeg tror det var dette visuelle billede, der gjorde indtryk på mig. I det øjeblik så jeg mig selv fanget i et hamsterhjul.

Jeg erkendte hvor nemt, det var blot at fortsætte med at løbe fremfor at bryde ud. Vi reflekterede sammen over hvad, vi hver især kunne gøre for at træde ud af hjulet. Min kollega fortalte, at hun tidligere havde mediteret men, at der netop var sket så meget i hendes liv, så hun ikke havde fået mediteret. Det ville kun gerne i gang med igen. Jeg fortalte om min drøm om at købe en rigtig god lænestol, hvor jeg kunne fordybe mig i en god bog, eller bare sidde og kigge ud over haven, marken og søen.

Jeg tænker, at vi alle har brug for stille stunder, hvor vi kan fordybe os i os selv og vores sind. At sundhed ikke kun handler om det, vi spiser eller om motion, men også om hvorvidt vi tager os tid at gøre noget vi synes er rart, som eksempelvis at læse en god bog eller mediterer.

Selv om jeg ikke har købt en god lænestol endnu, så har jeg fundet den bog, jeg vil fordybe mig i. jeg håber også weekenden bringer fordybelse til dig.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *