Mandag eftermiddag på vej hjem fra arbejde, var jeg et smut forbi Super Brugsen for at handle ind til aftensmaden. Min datter kunne tænke sig søde kartofler, så det var det jeg gik efter. Jeg havde lagt mine vare på båndet, og ekspedienten var ved at skanne dem, da den næste i køen henvendte sig til mig. Hun var nysgerrig på, om de søde kartofler smager meget sødt og hvordan jeg tilbereder dem. Vi fik en hyggelig snak om dette, og jeg gik ud af Brugsen med inspiration til midt næste indlæg på bloggen.

Søde kartofler, sweet potatoes, eller batat. Kært barn har mange navne. De søde kartofler har en orange farve, og er sødere i smagen end almindelige kartofler. Umiddelbart tænker I sikkert, at så er de ikke så sunde, men det er ikke helt rigtigt. De søde kartofler har faktisk et lidt lavere indhold af kalorier, færre kulhydrater, men vinder primært på grund af indholdet af kostfibre som er på 2,7 g pr. 100 g i modsætning til almindelige kartofler hvor indholdet af fibre er 1,4 g.

De søde kartofler kan anvendes på mange måder. Jeg lavede søde kartoffel fritter af dem, som er super simpelt. Skræl kartoflerne og sørg for at få skrællet den lille hvide skræl af, så I kommer helt ind til det orange del. Fritterne vendes i lidt olie og eventuelt tabasco som supplerer den søde smag godt. Jeg brugte nu kun timian og salt denne gang, da det jo var min datters valg, at vi skulle have søde kartofler. Skær dem i stænger som pommes fritter og bag dem i ovnen ved 200-225 grader i ca. 25 minutter.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *